Målet med denne baskerbolig i det nordlige Spanien var at skabe et minimalistisk, elegant og fredfyldt hjem, der radierer sindsro og afslapning. Den Amsterdam-baserede arkitektstue, zU-studio, lykkedes med hensigten ved at bringe blot fire materialer i brug til at fuldende projektet.
Privat bolig – San Sebastián, Baskerlandet, Spanien
Arkitekt: zU-studio
Fotograf: Hugo Iglesias
_______________
Douglas Classic
Tykkelse: 28 cm. Blandede bredder: 150, 250, 350 cm.
Længde: 1-5 m
Behandling: Light Oil
Der er opstået en smuk kontekst mellem de store glasruder, den grå sten, som udgør overgangen mellem ude og inde og de lyse Douglasplanker, der strækker sig på langs. De tre forskellige materialevalg skaber harmoniske niveauer i lejligheden og et frit udsyn til byen på den ene side og havet på den anden.
zU-studio har leget med dynamikken i rummet ved at vælge Douglasplanker i blandede bredder, der er med til at give et sansespil i takt med de lette farver og komplementerende materialer. Et element, som har bestået gennem istandsættelsen af lejligheden, er den standhaftige, mørktonede pejs, som giver en grad af karakter og originalitet til rummet i centrum.
Finessen, der afslutter værket, er designet af zU-studio i samarbejde med Zanon fra Venedig: Messinghåndtagene på skydedørene og vinduesrammerne er diskrete detaljer, der er bragt ind i projektet, som et anerkendende nik til den italienske arkitekt, Carlo Scarpa.