En ung familie på fire har bosat sig i en nedlagt blyantfabrik på Islands Brygge, der i dag er renoveret og opdelt i flere lejligheder. At familiens lejlighed tidligere har været en del af den gamle fabrik fornægter sig ikke. Det rå og industrielle look er bevaret, men opblødes af naturligt lysindfald fra de store vinduespartier og de originale, velbevarede lyskasser.
Privat bolig, København, Danmark
___________
Dinesen Douglas Natur
Tykkelse: 35 mm. Bredde: 450 mm. Hele længder op til 10 m
Gulvvarme
Behandling: Lud og hvid sæbe
Lejligheden virker stor og åben, men er opdelt i zoner, så man oplever en naturlig rumopdeling. I stuen fungerer de store blomsterkummer som moderne og dekorative rumdelere mellem lejlighedens spise- og opholdsrum. Det sorte industrielt-inspirerede køkken fra VIPP, de mørke møbler og de hvide, dekorerede vægge afspejler ejernes interesse for design og grafik.
Som kontrast til bygningens industrielle udtryk har parret valgt Dinesen Douglas Natur planker, der med deres naturlighed og levende udtryk giver varme til lejligheden.
Plankerne fra Dinesen er også brugt til et bord i børneværelset og til to bænke. Ved at bruge samme materiale til gulv og bænke fremstår den smalle gang stilren og enkel, men opfylder samtidig et funktionelt behov for en travl familie.