To arkitekter, hvis tegnestuer er baseret på hver sin side af USA’s kyst, gik sammen om at designe Centered Home i Los Angeles, Californien. I fællesskab har aanda architetcs og HYCArch forvandlet dette eksisterende hus i spansk stil til et hjem, der rummer en ny overgang i ejernes liv. Arkitekturen og interiørdesignet afspejler ejernes ønske om at nærme sig deres nye fremtid som semi-pensionerede med åbenhed, bevidsthed og nysgerrighed.
Tag med på en tur gennem husets lyse, interiør, hvor zen og meditation er hjørnestenene for den helstøbte atmosfære af velvære.
Privat bolig – Los Angeles, Californien, USA
Arkitekter: aanda architects og HYCArch
Fotograf: Brandon Shigeta
_______________
Ask Classic
Tykkelse: 22 mm. Bredde: 300 mm. Hele længder 4,2 m.
Overfladebehandling: Lud og Hvid Olie
Som navnet antyder, handler Centered Home om at skabe en følelse af ro, selvbevidsthed og harmoni for ejerne. Arkitekterne aanda architects og HYCArch har formået at skabe en ramme af tryghed, hvor hjemmets forskellige afdelingerne er organiseret koncentrisk, med plads til hver sin funktion og samtidig i naturlig, flydende forbindelse til hinanden.
Interiøret er sammensat af specialdesignede teksturer og diskrete, drilske detaljer for at skabe bløde, taktile og lyse opholdsområder. Dinesen gulve i Ask er anvendt i alle boligens primære rum, som et grundelement, der forbinder ejerne, som lever i huset, med naturen. Classic-sorteringen og overfladebehandlingen med lud og Hvid Olie løfter det lyse, behagelige udtryk i hjemmet og skaber sammenhæng i designideen.
Den neutrale farvepalet i interiøret lader ejernes kunstværker og møbler give varme og liv til hjemmet. Gulv-til loft-vinduer sender et perforerende lys gennem boligens rum og indrammer det udvendige landskab. Som en spidsfindig detalje har arkitekterne designet skulpturelle ovenlys, der skaber et helt særligt, geometrisk lysspil i det smukke hjem.