Dinesen Showroom Oslo

I 2023 blev Dinesen Showroom i Oslo redesignet af Dinesen Lab. Resultatet er et fredfyldt og minimalistisk, æstetisk showroom, der omfavner den ro og nysgerrighed, som lever i Dinesen brandet.

Dinesen Showroom – Oslo, Norge

Interiørdesign: Dinesen Lab

Fotostyling: Anne Line Bo

Fotograf: Johan Dehlin

Ideen til det overordnede showroomkoncept er baseret på Dinesens kerneværdier, som Dinesen Lab omsatte til fem indbyrdes forbundene tilstande, man oplever i Dinesen Showroom Oslo: ro, nysgerrighed, inspiration, fascination og omhu.

Når man træder ind i showroomet, falder en naturlig følelse af ro over den besøgende, hvilket understøttes af solide materialer og bløde Dinesen Douglas gulve under fødderne. Nysgerrigheden vækkes på elegant vis af de diskrete farvestrejf i interiøret og de specialdesignede rumdelere i Dinesen træ, der både viser et udvalg af produktsortimentet og samtidig skaber fleksible mødelokaler.

I Dinesen ønsker man at inspirere. Derfor var det naturligt at kuratere samarbejdspartneres arbejde og integrere udvalget i Oslo showroomet for at vække sanserne og skabe et rum for fordybelse og nysgerrighed. Den centrerede skulptur af kunstneren Tron Meyer er lavet af Dinesen træ, og trækker straks de besøgendes opmærksomhed. Showroomet er yderligere dekoreret med møbler i træ fra italienske Mattiazzi, der komplementerer den naturlige atmosfære og subtile duft af træ. Til sidst fuldender Reflecting Flame lysestager af Christian+Jade og glas af Mats Bardlund den tiltænkte stemning.

Et podium af Dinesen HeartOak er designet som et fristed for produktive møder, hvor arkitekter, designere og private kunder kan tage og føle på træprøverne, udforske de fremviste overfladebehandlinger og lade sig inspirere til den kreative proces.

Dinesen Showroom i Oslo er et indbydende rum designet til oplevelser, der bevæger sanserne. Det er et sted for inspiration og udforskning af de mange muligheder, der åbner sig med Dinesen træ.

Tilmeld dig her

When signing up, you accept our privacy policy terms.

Register

Enter details below here to create an account

Forgot your Password?

Subheader

Log in