Phillips Auktionshus er destinationen for internationale samlere, når verdens vigtigste moderne kunstværker, design, juveler, ure og fotografier fra det 20. århundrede skal under hammeren.
Auktionshus — New York, USA
studioMDA
Foto Roland Halbe
_____
Oak Classic
Tykkelse 22 mm. Bredde 300 mm. Længde 2-5 m
Finish Light Oil
Phillips er åbnet på adressen Park Avenue i New York og som en del af auktionshuset nye rammer, er der lagt Dinesen gulve i egetræ. Egetræets tyngde og robusthed vidner om kvalitet, og patinerer smukt i harmoni med livet, der udfolder sig på det. Plankerne giver et subtilt spil og strukturen for dem til at fremstå som en sanselig, homogen flade, der skaber ro og giver varme til auktionshusets mange rum. Et perfekt match til den kvalitet og elegance, der kendetegner det historiske auktionshus.
Harry Phillips grundlagde auktionshuset i 1796 i Westminster, London. Her opnåede han international anerkendelse ved at sælge malerier fra dronning Marie Antoinettes ejendom og husholdningsartikler fra Napoleon Bonaparte, og det er fortsat det eneste auktionshus, der nogensinde har holdt et salg inde i selveste Buckingham Palace.
Dinesen er stolt over at levere gulve til dette anerkendte auktionshus med en arv, der trækker tråde langt tilbage i europæisk historie.