”Repoussoir” er en teknik kendt fra billedkunsten, der involverer positionering af elementer i for-, mellem- og baggrunden for at indramme billedet og trække beskueren ind. På samme vis er dette victorianske rækkehus et eksempel på, hvordan den Londonbaserede tegnestue ConForm har opnået en rumlig og visuel sammenhæng, som drager øjet, med brug af arkitektoniske greb. Træd indenfor i Repoussoir, hvor Dinesen Douglas er med til at understrege denne effekt.
Privat bolig – London, Storbritannien
Arkitekt: ConForm
Fotograf: Simone Bossi
_______________
Douglas Classic
Tykkelse: 28 mm. Bredde: 300 mm. Faldende længder: 2 - 5 m
Overfladebehandling: Lud og Hvid Sæbe
Repoussoir er forvandlingen af et victoriansk rækkehus i London, designet og udført af ConForm. Designet er udgjort af en materialepalet af mursten, stålstøtter og Dinesen Douglastræ samt en velfunderet ide om at trække på linjerne gennem huset, så interiør og eksteriør er forbundet visuelt og arkitektonisk.
Stålstøtterne på langs og på tværs, der danner den bageste forlængelse af huset, er tænkt som rammerne, der forbinder ude og inde. Gennem det mørke stål indrammes eksteriøret i et kontinuert vue indefra og maksimerer lysindstrømningen.
Den åbne planløsning skaber fornemmelsen af et indre og ydre rum, der går i ét, hvilket understreges af de imponerende, lineære Dinesen gulvplanker, som strækker sig gennem bygningen fra front til bagside. Designet underbygges af effekten fra murstensvægge og lofter, som trækker facadereferencer ind i interiøret.