Del

The Modern House

Med den rette sjæl, et smukt lysindfald og originale detaljer, der vækker nysgerrighed, har selv det mest trætte og udtømte hjem et potentiale. Sådan tænkte mode- og kreativ direktør, Sunita Kumar, ved første øjekast på den ”skal”, der skulle forvandles til familiens nye hjem. Kom med på besøg i denne renoverede og udbyggede West Hampstead-lejlighed i London, og oplev, hvordan det gamle og det nye er blevet forenet og fornyet.

 

Privat bolig – West Hampstead, London, Storbritannien

Interiørdesign: Sunita Kumar

Fotograf: Jake Curtis


Douglas Natur

Tykkelse: 28 mm. Bredde: 200 mm. Længde: 1-5 m.

Overfladebehandling: Lud og hvid sæbe

Lejligheden i det nordvestlige London ligger i en gammel, victoriansk ejendom og fordeler sig over flere plan. Det var blandt andet én af grundene til, at Sunita forelskede sig i boligen. Lejligheden havde en atmosfære som et hus, med et vidunderligt lys og en stor have fuld af liv. Indenfor var boligen begavet med ekstraordinært høje lofter og smukke detaljer, som blandt andet skydedøre, den oprindelige pejs og gesimser, der drog Sunitas blik.

 

I renoveringsarbejdet var Sunita inspireret af mange forskellige kilder – fra enkel, skandinavisk og japansk stil samt ikoniske interiørdesignere som John Pawson, men også den mere idylliske, landlige stil med mønstre og rige detaljer. Det var derfor en balancegang at kombinere de divergerende stilarter i æstetisk samhørighed, og samtidig respektere ejendommens originale stiltræk.

Som en del af istandsættelsen af lejligheden, udvidede parret stueetagen med en tilbygning med gulv-til-loft-vinduer og sprossede glasdøre, der åbner direkte til haven. Den arkitekttegnede længe gav plads til et separat spiseområde og et nyt køkken i et hjemligt, moderne design. Lyse Dinesen Douglas gulve er blevet en del af det nye køkkenalrum. Valget faldt på en sortering med en naturlig forekomst af knaster, hvilket gjorde overgangen til lejlighedens gamle trægulve så glidende som mulig.

”Vi valgte Dinesen gulve til tilbygningen og fik hvidpigmenteret gulvene i resten af lejligheden, så de harmonerer med hinanden. Vi havde overvejet at rive de gamle gulve ud, men vores gulvlægger foreslog denne løsning, og det betyder, at rummene flyder smukt sammen i ét."

- Sunita Kumar, mode- og kreativ direktør

Tilmeld dig her

When signing up, you accept our privacy policy terms.

Register

Enter details below here to create an account

Forgot your Password?

Subheader

Log in