En moderne løsning med respekt for historien, som får en meget nutidig og eksklusiv fremtræden i kraft af proportionerne. Du kan vælge mellem mønstrene Bond, Mosaic og Sildeben.
Priser fra 690 kr. per m2 inkl. moms. Levering og lægning er ikke inkluderet i prisen.
Douglas træerne er mellem 80 og 120 år gamle. De stammer fra skove, der gennem generationer er blevet behandlet med respekt for naturen.
Kvalitetskontrollen begynder allerede i skoven, hvor hvert træ udvælges nøje, og fortsætter gennem hele processen. I produktionen i Danmark kombinerer Dinesen den nyeste teknologi med traditionelle håndværksmæssige værdier for at kunne fremstille planker i kompromisløs kvalitet.
Den nænsomme udvælgelse og det ekstraordinære håndværk gør, at Dinesen Douglas er i en klasse for sig.
Som en gammel familievirksomhed kender vi alt til vigtigheden af at tænke på fremtiden. Derfor får vi kun råtræ fra bæredygtigt skovbrug, hvor bevoksningerne bliver passet og plejet med den største omhu og respekt for naturen. Primært fra Tyskland, men også fra andre europæiske lande, hvor skovene er blevet dyrket efter bæredygtige principper i flere hundrede år.
Et væsentligt element i bæredygtigt skovbrug er at fælde ét træ ad gangen og dermed give træerne en chance for at vokse sig stærke og udleve deres fulde potentiale, før de fældes og er klar til at tjene nye formål. Det er bæredygtighed i praksis.
Vores planker er særdeles velegnede til gulvvarme, og vi anbefaler det som en både komfortabel og holdbar løsning.
Omkring 80 % af vores projekter etableres med gulvvarme. Vi har årelang erfaring med gulvvarme under massive gulve, og det er en uproblematisk løsning, når blot vores vejledninger følges.